ANMELDELSE<\/strong><\/p>\n Iben Krogsdal skriver salmer ud fra det moderne menneskes erfaringer, men i stadig dialog med den kristne livstydning<\/em><\/p>\n Af: KIRSTEN NIELSEN, PROFESSOR EMERITA, DR. THEOL., AARHUS<\/p>\n Iben Krogsdal har med denne udgivelse igen sl\u00e5et sit navn fast som en af vore nye, fine salmedigtere.” Salmedigte” er opdelt i to dele. I f\u00f8rste del, ” Salmer til dagen og natten”, er salmerne grupperet ud fra temaerne ” Synd”, ” Genkomster”, ” Opr\u00e5b fra m\u00f8rket”, ” Aften og afsked”, ” Hverdagstro” og ” Jesus”.Anden del, ” Salmer til gudstjenesten”, b\u00e6rer overskrifterne: ” \u00c5nden i verden”, ” Langfredag”, ” Nadver” og ” P\u00e5ske”. Efter salmerne f\u00f8lger ” Efterskrift” og ” Alfabetisk register”.Bogen er trykt i en s\u00e6rdeles god papirkvalitet. De enkelte salmer st\u00e5r klart p\u00e5 siden. Omslaget er hvidt med sort tekst og udsmykket med to st\u00e6rkt r\u00f8de vignetter, en p\u00e5 forsiden og en p\u00e5 bagsiden.Enkelt og fint. Vignetterne ligner blodsdr\u00e5ber, men de er mere end det. Der er noget luftigt over dem. Et tilf\u00e6ldigt str\u00f8g med penslen og s\u00e5 alligevel yderst bevidst. Som inspirationen, der griber digteren og kr\u00e6ver at f\u00e5 form.<\/p>\n SALMERNES TEOLOGI SKYLDEN <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" ANMELDELSE Iben Krogsdal skriver salmer ud fra det moderne menneskes erfaringer, men i stadig dialog med den kristne livstydning Af: KIRSTEN NIELSEN, PROFESSOR EMERITA, DR. THEOL., AARHUS Iben Krogsdal har med denne udgivelse igen sl\u00e5et sit navn fast som en af vore nye, fine salmedigtere.” Salmedigte” er opdelt i to dele. I f\u00f8rste del, ” […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.krogsdal.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/823"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.krogsdal.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.krogsdal.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.krogsdal.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.krogsdal.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=823"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/www.krogsdal.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/823\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":824,"href":"http:\/\/www.krogsdal.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/823\/revisions\/824"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.krogsdal.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=823"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nSom noget s\u00e6rligt har digteren valgt at forsyne l\u00e6seren med et indblik i sine teologiske overvejelser.Kritikere af de nye salmer har ofte h\u00e6vdet, at de teologisk set h\u00f8rer til letv\u00e6gterne. Den kritik g\u00e6lder ikke Iben Krogsdals salmer, og her kan efterskriften v\u00e6re en god hj\u00e6lp til at forst\u00e5, hvad der teologisk set er p\u00e5 spil: ” St\u00e6rkt inspireret af ikke mindst Thomas Kingo kastede jeg mig ud i at skrive salmer, der is\u00e6r tager afs\u00e6t i erfaringer af menneskelig udsathed og fortabthed i verden men ogs\u00e5 i uafklarethed, tvivl og eksistentiel retningsl\u00f8shed og m\u00e5ske p\u00e5 den m\u00e5de udtrykker en udpr\u00e6get moderne tilgang til tro” (s. 138). At skrive salmer er derfor for Krogsdal ” en s\u00e6rlig fordybelse i tilv\u00e6relsen udsp\u00e6ndt mellem magt og afmagt. Det er en fordybelse i menneskets r\u00e6kkevidde, i menneskets samtale med Gud og – for mit vedkommende – is\u00e6r i det moderne, umiddelbart gudl\u00f8se menneskes virkelighed” (s. 139).Det er ud fra erfaringen, at salmerne bliver til, men det er i stadig dialog med den kristne livstydning. Det er s\u00e5ledes karakteristisk, at Iben Krogsdal kan skrive en hel gruppe salmer med overskriften ” Synd”. Ordet synd h\u00f8rer ikke til de hyppigst anvendte ord i moderne salmer; men for Krogsdal er det vigtigt at s\u00e6tte ord p\u00e5 det, vi helst ikke taler om. Ordene synd og skyld s\u00e6tter erfaringen ind i et kristent perspektiv. Krogsdal vil insistere p\u00e5 sin skyld, for skylden forst\u00e6rker frelsen: ” At vi f\u00e5r lov at leve hver eneste dag med vores egen skyld i behold fort\u00e6ller i hvert fald for mig denne fantastiske historie: at Guds offer er det st\u00f8rste og vildeste og eneste, der for alvor kan g\u00f8re alting i os og mellem os fuldst\u00e6ndig nyt” (s.149).Det er s\u00e5danne overvejelser, der ligger bag fx denne nadversalme (s. 113): Du har \u00e5bnet din lysende bue du har s\u00e6nket din himmelske bro du har indviet br\u00f8det og vinen s\u00e5 vi f\u00e5r hvad vi ikke kan tro Her hvor nogen har afgrund at skylde har du oph\u00e6vet tidernes nat n\u00e5r vi ikke kan tilgive mere har du sagt det for l\u00e6ngst: alt forladt Eller som det hedder i disse strofer (s. 114): Tag ikke skylden fra os men se os som vi er i vores overv\u00e6lde og vores mindrev\u00e6rd Og lov os at du elsker os gennem alle brud og hj\u00e6lp os med at holde hinanden bedre ud.<\/p>\n
\nKrogsdal g\u00f8r selv opm\u00e6rksom p\u00e5, at hun efter nogens mening holder alt for krampagtigt fast ved sin skyld. Men det afg\u00f8rende er jo, at over for Gud kan vi ikke lade som om, over for Gud m\u00e5 vi st\u00e5 i al vor n\u00f8gne skyldighed – og det er befriende for det menneske, der lever i en kultur, hvor det at synes er vigtigere end det at v\u00e6re.En foruds\u00e6tning for skylden er kravet om at leve livet efter Guds vilje. Med tydelig henvisning til Femte Mosebog 6,5 hedder det s. 37 i f\u00f8rste strofe: Du skal elske af hele dit hjerte du skal elske af hele din styrke du skal leve dit liv for de andre det er dem du skal m\u00e6rke og dyrke.I Femte Mosebog er det Gud, man skal elske og dyrke. Men i denne salme er Gud foruds\u00e6tningen.Det er Gud, der har skabt os til at elske og hver morgen kalder os til ” et liv med de n\u00e6rmeste fjender”. Og Gud giver os ogs\u00e5 kr\u00e6fterne dertil.Uden Guds hj\u00e6lp kunne de gentagne krav ned gennem salmen let blive en overbelastning af det i forvejen skyldbevidste menneske. Men i salmens sidste strofe lyder det befriende: Og n\u00e5r armene ikke kan holde og din nat er et udmattet amen kommer livet med lysende h\u00e6nder: Rejs dig op! Alt blir nyt! Vi er sammen! Det er ikke en tilf\u00e6ldig stemme, der kan love, at alt ” blir nyt”. Det er den samme, som tidligere i salmen kaldes Gud.Det er salmer om det vanskelige liv, men det er ogs\u00e5 salmer, der er b\u00e5ret af gl\u00e6de, s\u00e5dan som det kommer til udtryk i sidste strofe af denne p\u00e5skesalme (s. 122): Vild opstandelse i verden! D\u00f8re \u00e5bner, lyset bl\u00e6nder alting starter, intet ender Jesus kommer, Jesus kalder nu har livet ingen alder.Iben Krogsdals salmer v\u00e6kker genkendelse. De skildrer mange moderne menneskers eksistentielle kampe for at finde mening i en tilv\u00e6relse, levet bag ” savnets usynlige d\u00f8re” (s. 43), men hvor ” den stille tro” p\u00e5 ” at alt kan ske” (s. 61) s\u00e6tter sig igennem i en sprudlende opstandelsestro.De giver det moderne menneske et sted at g\u00e5 hen med sorgen og skylden. Og det er salmer, som peger ind i gudstjenestens nadverf\u00e6llesskab.Her er det sted, hvor ingen er alene, og alle kan v\u00e6re sig selv – i m\u00f8det med Guds selvopofrende k\u00e6rlighed.<\/p>\n