Overbevisende noveller til konfirmander
Af Claus Grymer, Kristeligt Dagblad, d. 19. marts 2018
Når 13-15 årige får at vide, at de er målgruppe for ” Ni noveller om opstandelser”, bliver de nok i første omgang mere end skeptiske. Men den ansvarlige forfatter, Iben Krogsdal, har sat novellerne ind i en virkelighed, som den pågældende aldersgruppe – i nogen grad – uden videre vil kunne forholde sig til og måske endda i forvejen kender for godt. Men de unge læsere vil også blive udfordret. Krogsdal har bestræbt sig på at skrive påskens temaer ind i en konkret og nærværende sammenhæng – og det må siges at være lykkedes. De enkle, men perspektivrige tekster er beregnet til konfirmationsforberedelsen. Krogsdal lader evangeliet og livet mødes i et univers, der både er magisk, mytisk og realistisk. Med indholdsfortegnelsens ord handler novellerne blandt andet om ” Sygdom, død og opstandelse”, ” Stedfortrædende lidelse og opstandelse” samt ” Synd, tilgivelse og opstandelse”. Og det er netop fjerne kirkelige abstraktioner som disse, Krogsdal har overført til hverdagens erfaringer med smerte, sygdom, skam, skyld og svigt. De beskrevne opstandelser – det vil sige forskellige former for nye begyndelser – finder delvist sted inden for genkendelige rammer. Psykologiske faktorer spiller naturligvis en rolle i forløbene. Men dermed er ikke alt sagt. Krogsdal lader det også fremgå, at begrebet ” opstandelse” i dybeste forstand hører hjemme i en sammenhæng, som vi ikke kan sige os selv og heller ikke kan begribe.
En af de stærkeste noveller er ” Mors kraft”, der handler om dødelig sygdom i en familie. Historien er for så vidt lige så knugende, som temaet lægger op til. Men den indeholder tillige noget andet, noget befriende og livsbekræftende: Samtidig med at sønnen, hovedpersonen, er vidne til sin mors legemlige nedbrydning, oplever han, hvordan han efterhånden overtager den livskraft, der tidligere var hendes. For eksempel viser han sig pludselig i besiddelse af en sangstemme. Til sidst bliver han kørt over af en bil. Men det er ikke ham, der skal dø. Det er moderen. Og det sker just i samme øjeblik. Nu er det så op til drengen at leve videre – med hendes krafti sig.
I ” Hjertet” drejer det sig om en tøvende opstandelse. Har man ret til at leve med en andens hjerte? Det er problemet for pigen, som vi møder i ” Hjertet”. Og problemet føles ekstra presserende, fordi det oprindeligt tilhørte en meget smuk pige – der blev dræbt i en ulykke – mens den anfægtede hovedperson nærmest opfatter sig selv som grim. Men måske bliver hjertet lettere at have i sig, når hun endelig tager mod til sig og takker den døde piges forældre for det. Hun vil gøre det ” af hele sit hjerte”. En dreng har mistet sin søster. Det er udgangspunktet for ” Fra himlen”. Ved begravelsen sang de ” Dejlig er jorden”, der for drengen er blevet til ” frygtelig er jorden”.
Men da han en dag synger salmen alene, sker der noget: Han føler sig omgivet af et usynligt kor, der synger med. Et kor af døde. Og blandt dem er søsteren, der betror ham, at vi alle i himlen har et hjerte, der slår. Over for døden kan vi føle, at alle døre lukker sig. Men i ” Lille Svend” siger en stemme fra oven noget andet: ” Der er en dør mere. Og jeg passer godt på lille Svend.” I det samme ses en skikkelse forsvinde ind gennem en lysende himmelport.
I referat lyder den slutning muligvis af ” for meget”. Men Iben Krogsdal får den til at virke, som kan den ikke være anderledes. Hun er overbevisende både som hverdagsrealist og som skildrer af det, der bryder med vante forestillinger om realisme.