ANMELDELSE
Iben Krogsdal skriver salmer ud fra det moderne menneskes erfaringer, men i stadig dialog med den kristne livstydning
Af: KIRSTEN NIELSEN, PROFESSOR EMERITA, DR. THEOL., AARHUS
Iben Krogsdal har med denne udgivelse igen slået sit navn fast som en af vore nye, fine salmedigtere.” Salmedigte” er opdelt i to dele. I første del, ” Salmer til dagen og natten”, er salmerne grupperet ud fra temaerne ” Synd”, ” Genkomster”, ” Opråb fra mørket”, ” Aften og afsked”, ” Hverdagstro” og ” Jesus”.Anden del, ” Salmer til gudstjenesten”, bærer overskrifterne: ” Ånden i verden”, ” Langfredag”, ” Nadver” og ” Påske”. Efter salmerne følger ” Efterskrift” og ” Alfabetisk register”.Bogen er trykt i en særdeles god papirkvalitet. De enkelte salmer står klart på siden. Omslaget er hvidt med sort tekst og udsmykket med to stærkt røde vignetter, en på forsiden og en på bagsiden.Enkelt og fint. Vignetterne ligner blodsdråber, men de er mere end det. Der er noget luftigt over dem. Et tilfældigt strøg med penslen og så alligevel yderst bevidst. Som inspirationen, der griber digteren og kræver at få form.
SALMERNES TEOLOGI
Som noget særligt har digteren valgt at forsyne læseren med et indblik i sine teologiske overvejelser.Kritikere af de nye salmer har ofte hævdet, at de teologisk set hører til letvægterne. Den kritik gælder ikke Iben Krogsdals salmer, og her kan efterskriften være en god hjælp til at forstå, hvad der teologisk set er på spil: ” Stærkt inspireret af ikke mindst Thomas Kingo kastede jeg mig ud i at skrive salmer, der især tager afsæt i erfaringer af menneskelig udsathed og fortabthed i verden men også i uafklarethed, tvivl og eksistentiel retningsløshed og måske på den måde udtrykker en udpræget moderne tilgang til tro” (s. 138). At skrive salmer er derfor for Krogsdal ” en særlig fordybelse i tilværelsen udspændt mellem magt og afmagt. Det er en fordybelse i menneskets rækkevidde, i menneskets samtale med Gud og – for mit vedkommende – især i det moderne, umiddelbart gudløse menneskes virkelighed” (s. 139).Det er ud fra erfaringen, at salmerne bliver til, men det er i stadig dialog med den kristne livstydning. Det er således karakteristisk, at Iben Krogsdal kan skrive en hel gruppe salmer med overskriften ” Synd”. Ordet synd hører ikke til de hyppigst anvendte ord i moderne salmer; men for Krogsdal er det vigtigt at sætte ord på det, vi helst ikke taler om. Ordene synd og skyld sætter erfaringen ind i et kristent perspektiv. Krogsdal vil insistere på sin skyld, for skylden forstærker frelsen: ” At vi får lov at leve hver eneste dag med vores egen skyld i behold fortæller i hvert fald for mig denne fantastiske historie: at Guds offer er det største og vildeste og eneste, der for alvor kan gøre alting i os og mellem os fuldstændig nyt” (s.149).Det er sådanne overvejelser, der ligger bag fx denne nadversalme (s. 113): Du har åbnet din lysende bue du har sænket din himmelske bro du har indviet brødet og vinen så vi får hvad vi ikke kan tro Her hvor nogen har afgrund at skylde har du ophævet tidernes nat når vi ikke kan tilgive mere har du sagt det for længst: alt forladt Eller som det hedder i disse strofer (s. 114): Tag ikke skylden fra os men se os som vi er i vores overvælde og vores mindreværd Og lov os at du elsker os gennem alle brud og hjælp os med at holde hinanden bedre ud.
SKYLDEN
Krogsdal gør selv opmærksom på, at hun efter nogens mening holder alt for krampagtigt fast ved sin skyld. Men det afgørende er jo, at over for Gud kan vi ikke lade som om, over for Gud må vi stå i al vor nøgne skyldighed – og det er befriende for det menneske, der lever i en kultur, hvor det at synes er vigtigere end det at være.En forudsætning for skylden er kravet om at leve livet efter Guds vilje. Med tydelig henvisning til Femte Mosebog 6,5 hedder det s. 37 i første strofe: Du skal elske af hele dit hjerte du skal elske af hele din styrke du skal leve dit liv for de andre det er dem du skal mærke og dyrke.I Femte Mosebog er det Gud, man skal elske og dyrke. Men i denne salme er Gud forudsætningen.Det er Gud, der har skabt os til at elske og hver morgen kalder os til ” et liv med de nærmeste fjender”. Og Gud giver os også kræfterne dertil.Uden Guds hjælp kunne de gentagne krav ned gennem salmen let blive en overbelastning af det i forvejen skyldbevidste menneske. Men i salmens sidste strofe lyder det befriende: Og når armene ikke kan holde og din nat er et udmattet amen kommer livet med lysende hænder: Rejs dig op! Alt blir nyt! Vi er sammen! Det er ikke en tilfældig stemme, der kan love, at alt ” blir nyt”. Det er den samme, som tidligere i salmen kaldes Gud.Det er salmer om det vanskelige liv, men det er også salmer, der er båret af glæde, sådan som det kommer til udtryk i sidste strofe af denne påskesalme (s. 122): Vild opstandelse i verden! Døre åbner, lyset blænder alting starter, intet ender Jesus kommer, Jesus kalder nu har livet ingen alder.Iben Krogsdals salmer vækker genkendelse. De skildrer mange moderne menneskers eksistentielle kampe for at finde mening i en tilværelse, levet bag ” savnets usynlige døre” (s. 43), men hvor ” den stille tro” på ” at alt kan ske” (s. 61) sætter sig igennem i en sprudlende opstandelsestro.De giver det moderne menneske et sted at gå hen med sorgen og skylden. Og det er salmer, som peger ind i gudstjenestens nadverfællesskab.Her er det sted, hvor ingen er alene, og alle kan være sig selv – i mødet med Guds selvopofrende kærlighed.